
Eksklusiv malehøjskole på Hjorths Badehotel Råbjerg Mile - Vesterhavet - Skagen
Efterårets Malerhøjskole – en uge fyldt med farver, fordybelse og fællesskab 🎨
Årets Efterårs Malerhøjskole er vel overstået, og sikke en skøn uge, vi har haft!
Vi har været en fantastisk velfungerende og sammensat gruppe af mennesker, der hver især kom med forskellige erfaringer og forudsætninger. Fra dem, der maler professionelt, til dem, der ikke har haft en pensel i hånden i årevis. Fælles for os alle var glæden ved at fordybe os, finde roen, nyde fællesskabet – og ikke mindst bare male derudad.
Vores underviser, Jacob Hoff, formåede at få os alle til at føle os set og hørt. Med inspirerende oplæg, god undervisning og ikke mindst personlig sparring blev vi udfordret på hver vores niveau. Vi rykkede vores grænser, trådte ud af komfortzonen og tog nye skridt i vores maleri.
Et af ugens højdepunkter var besøget på Skagens Museum. Med Jacobs kyndige vejledning fik vi nye øjne på kunsten, teknikkerne og de detaljer, vi måske ellers ville være gået forbi. Vi vendte berigede tilbage til atelieret – fulde af ny inspiration, nye indsigter og lysten til at prøve noget andet end det, vi plejer.
Og så var der de skønne rammer på Hjorths Badehotel. Her blev vi forkælet fra morgen til aften med fænomenal forplejning, smukke omgivelser og en natur, der bød på lidt af det hele. De perfekte rammer for en uge med kreativ fordybelse, nærvær og fællesskab.
Gør vi det igen? Ja, selvfølgelig! ❤️
For nu har vi næsten svært ved at forestille os at undvære det.
Måske ses vi til næste år? Hold øje med tilmeldingen, som åbner til foråret. Der er igen et begrænset antal pladser – og vi glæder os allerede til endnu en uge fyldt med maling, inspiration og fællesskab.
Billedgalleri
Et eksklusivt kursus for dig som ønsker lidt ekstra forkælelse for alle sanser, fordyb dig i dit maleri, gå en tur til Vesterhavet, få en morgendukkert. Nyd en kop kaffe med udsigt direkte til Råbjerg Mile, tag en tur til Skagen og ikke mindst, nyd et fællesskab med de andre kunstnere.
Der er plads til 12 kursister på dette hold, på den måde skaber vi tid og nærvær til hver enkelt.

Kurset vil
- skærpe dit personlige billedsprog
- styrke dit arbejde med teknik og indhold
- give ny inspiration fra kunsthistorie og samtidskunst
- hjælpe dig til at forstå, hvad der gør dit maleri unikt
Materialer
Der kan arbejdes med oliemaling, vandopløselige oliefarver eller akrylmaling. Arbejder du med klassisk olie, foregår det uden opløsningsmidler, dvs. at der udelukkende må bruges linolie som malemiddel. Du medbringer selv alle materialer, lærreder nye som igangværende. Ønsker du at arbejde videre på et igangværende maleri, vil Jacob vejlede og tale med dig om det videre forløb. Staffelier stilles til rådighed.

Ophold
Du bor på et lækkert og hyggeligt enkeltværelse med eget bad og toilet.
Hver dag en skøn og hjemmelavet morgenmad med kaffe/te.
Lækker hjemmelavet frokost.
Aftenmenu bestående af lækre udsøgte måltider og med ekstra forkælelse for alle sanser. Den sidste aften slutter vi af med en lækker menu - 4 snacks - 3-retters menu, hjemmelavet surdejsbrød med urtesmør.
Alle dage vil der være vand med og uden brus til rådighed, samt frisk frugt i vores lokale.
Sodavand, saft, øl og vin kan tilkøbes.
OBS! Der er mulighed for at tage en ledsager med, som ikke deltager på kurset og i øvrige aktiviteter i Malehøjskolen. Prisen for en ledsager uden deltagelse i Malehøjskolen er 6.600 kr. inkl. fuld forplejning (ekskl. drikkevarer) og ophold i delt dobbeltværelse. Ledsageren kan imens nyde de hyggelige omgivelser, fordybe sig i egne interesser eller tage på ture i området. Malerundervisningen foregår i et separat lokale, så I vil primært mødes til måltiderne.

Program for intro, maling, oplæg
Alt med forbehold for ændringer
Mandag ankomst kl. 12.00 – 14.00 Malerstart kl. 14.30
Tirsdag kl. 09.30 - 17.00
Onsdag kl. 09.30 – 12..00 - kl 13.00 tur til Skagens museum
Torsdag kl. 09.30 – 17.00
Fredag kl. 09.30 - 17.00
Lørdag gennemgang og evaluering
Hver dag:
Morgenmad kl. 08.00 - 09.00
Frokost kl. 12.30 – 13.30
Aftenmenu. kl. 18.00 -
Mandag d. 11 oktober til lørdag d. 16 oktober 2027
Oplev et særligt højskoleophold i inspirerende og naturskønne omgivelser på det fantastiske Hjorths Badehotel nær Skagen. Her inviteres du ind i et fordybende malekursus i figurativt maleri, hvor den dygtige kunstner Jacob Hoff vil være din underviser. På kurset vil vi undersøge et meget centralt spørgsmål: Hvad gør dit maleri til noget særligt?
Udover fordybelse i dit maleri kan du se frem til et ophold helt i top – med rigtig lækker mad, hyggelige værelser og enestående natur tæt på Råbjerg Mile og det brusende Vesterhav, alt sammen i ægte badehotel-ånd. Ligeledes vil der være en tur til Skagens museum. Vi vil her få en lettere guidet tur, hvor vi vil gå ind i malerier, som har relevans for det som vi arbejder med på Hjorths.
I en tid præget af hurtige digitale billeder sætter vi tempoet ned og fordyber os i det malede billedes særlige muligheder. Hvad vil det sige at male noget? Hvordan gør man – og hvorfor? Disse spørgsmål danner rammen for en uge med nærvær, refleksion og kunstnerisk udvikling. Psykoterapeut og hoteldirektør Mikael Valentin vil holde et oplæg om vores egen kommunikation med vores værk, om det at finde ind til egen stil og sig selv på samme tid, hvor værket også bliver en fortælling om et ubevidst indre, som bestemt determinerer vores adfærd, tanker og deraf følgende følelser.
Kurset er for dig, der allerede maler og ønsker at udvikle dit personlige udtryk. Uanset erfaring bliver du støttet i at udforske dine egne billeder, stille nye spørgsmål og finde nye veje i dit maleri. Vi arbejder eksperimenterende med det figurative felt og skaber plads til både præcision, intuition og temperament.
Gennem skitser, idéudvikling og forskellige tilgange til opbygning af et maleri får du nye redskaber til din proces. Vi henter inspiration fra både samtidskunstnere og figurativ kunst gennem de sidste 600 år – men vigtigst af alt arbejder du intensivt med dit eget maleri i et roligt og fokuseret fællesskab.
Undervisningen veksler mellem oplæg, individuel sparring og fælles samtaler. Den enkelte deltager er i centrum, og underviseren støtter din proces, så du kan vende hjem med færdige værker, ny inspiration og en klarere forståelse af dit eget billedsprog.
På kursets sidste dag samles vi til en fælles visning, hvor vi deler og taler om ugens arbejde – en inspirerende afslutning på et ophold præget af fordybelse og kreativt fællesskab.
Alt dette får du for en super pris på Kr. 14.995,00 (du er også velkommen til at betale i rater)
Afbestilling skal ske senest 4 uger før kursusstart, herefter er tilmeldingen bindende – uanset årsag – og beløbet kan ikke refunderes. OBS! Du kan tegne en afbestillingsforsikring hos Europæiske, hvis du vil sikre dig mod akut opstået sygdom etc.
Kan holdet ikke gennemføres pga. for få tilmeldinger, refunderes hele det betalte beløb.

